Diagnose

Hvordan stilles diagnoses blæretumor og blærekræft?

Sådan stiller man den korrekte diagnose.

Lægen udspørger om din sygdomshistorik (anamnese).

Den er vigtig for at få en bedre forståelse af dine symptomer og undersøge, om der optræder risikofaktorer for blærekræft.

Kikkertundersøgelse (cystoskopi)

Tværsnit af blæren i en mands mave.

Denne undersøgelse foretages ved mistanke om blæretumor og blærekræft. Lægen undersøger blæren ved, at et smalt rør med et kamera i den ene ende føres ind i urinblæren via urinrøret, et såkaldt cystoskop.   Undersøgelsen foretages i lokalbedøvelse. Hvis man opdager noget unormalt i urinrøret eller urinblæren, tager man en vævsprøve, en biopsi, der sendes til analyse eller fjerner en set tumor under en fornyet kikkertoperation i fuld bedøvelse og sender denne til undersøgelse. 

En sådan vævsprøve kan vise, om der findes kræftceller, og hvilken type blærekræft det i så fald er. Hvis man konstaterer blæretumor, er man i næste skridt interesseret i to vigtige egenskaber: Er den invasiv og hvilken grad har den?

Ikke-muskelinvasiv eller muskelinvasiv: Biopsien kan vise, om en tumor har udviklet sig til kræft (invasiv) og i så tilfælde, hvor dybt kræften er vokset ned i blærevæggen.  Det er meget vigtigt at vide, når man skal beslutte, hvilken behandling der skal anvendes. 

Hvis en tumor har udviklet sig til kræft, men kræften kun sidder i slimhinden, kaldes den for ikke-muskelinvasiv blærekræft.

Tværsnit af en blære, der viser en ikke-muskelinvasiv tumor.

Hvis kræften er vokset dybere ned i blærevæggen, kaldes den for muskelinvasiv blærekræft. 

Tværsnit af en blære, der illustrerer en muskelinvasiv tumor.

Blæretumoterer kategoriseres også efter, om den har en lav eller en høj malignitetsgrad på baggrund af, hvordan den ser ud i et mikroskop.

Tumor med lav malignitetsgrad, såkaldt højt differentieret kræft. Denne type tumor har som regel en god prognose ved standardbehandling.

Tumor med høj malignitetsgrad, såkaldt lavt differentieret eller udifferentieret kræft.  En tumor med en høj malignitetsgrad er mere tilbøjelig til at vokse ned i urinblærens væg. 

Personer med blæretumorer kan udvikle flere tumorer i andre dele af urinblæren eller urinvejene. Det er derfor ikke usædvanligt, at lægen tager biopsier fra flere forskellige områder.

For at lokalisere tumoren i blæren og udelukke eller identificere, om kræften har spredt sig, kan man foretage flere supplerende undersøgelser såsom:

  • Computertomografi, også kaldet CT-scanning, af urinvejene og/eller bughulen
  • MR (magnetskanning)
  • PET/CT-skanning, som anvender to forskellige typer sporstof for at undersøge for eventuel spredning af kræft

Det er op til din læge at vurdere, hvilke undersøgelser der er aktuelle for dig, blandt andet på baggrund af resultatet fra cystoskopien.

Andre undersøgelser, der også kan blive aktuelle, er

Urinprøve

  • Urincytologi – en prøve, der tages for at kontrollere, om der er kræftceller i urinen.
  • Urindyrkning – en prøve, der tages for at udelukke, at det er bakterier i urinen, der er årsag til symptomerne. Hvis man finder bakterier, behandles de eventuelt med antibiotika.