Arv og miljø
Arv og miljø – hvordan påvirker det risikoen for at få blærekræft?
Rygning
Rygning er den største risikofaktor for at udvikle blærekræft. En ryger har tre gange så høj risiko for at udvikle blærekræft sammenlignet med en ikke-ryger. Cirka halvdelen af alle kræfttilfælde i urinblæren forårsages af rygning.
Hjælper det at holde op med at ryge?
Ja, helt sikkert. Hvis du holder op med at ryge, mindskes risikoen for at få blærekræft.
Tobaksrøg indeholder kræftfremkaldende stoffer, som bliver optaget i lungerne og føres videre ud i kroppen via blodomløbet. Stofferne filtreres via nyrerne og transporteres ud af kroppen via urinen. Der er en høj koncentration af de kræftfremkaldende stoffer i urinen, og det er dem, der bliver længst tid i blæren, inden de tisses ud. Med tiden kan det beskadige slimhinden og øge risikoen for at udvikle blærekræft.
Kost
Kan jeg påvirke risikoen for at udvikle blærekræft ved hjælp af min kost?
Det siges, at frugt og grønt mindsker risikoen for blærekræft, mens såkaldte transfedtsyrer øger risikoen. Det er endnu ikke videnskabeliget beviser for att kosten har en væsentlig betydning i udvikling eller forebyggelse af kræft i urinblæren.
Risikofaktorer på arbejdspladsen
Flere kemikalier kan forårsage blærekræft som følge af mekanismer, der minder om dem, der gør sig gældende for skadelige stoffer i tobaksrøg. Personer, der arbejder med at fremstille farveprodukter, gummi, læder og tekstiler, kan derfor have øget risiko for at blive ramt af blærekræft. Det samme gælder for erhvervsgrupper, der jævnligt kommer i kontakt med disse kemikalier, for eksempel malere, maskinister, trykkere, frisører eller lastbilchauffører, der fragter den type gods. Hvis man har udviklet tumor eller kræft i urinblæren og det mistænkes, at det kan have relation til ens arbejde, så skal din læge anmelde dit tilfælde til Arbejdsskadestyrelsen.
Alder
Ligesom med mange andre kræftformer stiger risikoen for at få blærekræft med alderen.
Gennemsnitsalderen for den første diagnose er ca. 70 år.
Mere end 90 % af alle, der får konstateret blærekræft, er over 55 år.
Køn
Mænd har tre gange så stor risiko som kvinder for at få blærekræft.
Hvorfor forekommer blærekræft hyppigere hos mænd?
Årsagen er ikke helt klarlagt, men der er visse faktorer, som menes at have betydning:
- Andelen af rygere har historisk set været højere blandt mænd end kvinder.
- Mænd har historisk set oftere været eksponeret for kræftfremkaldende kemikalier i deres arbejde sammenlignet med kvinder.
- Østrogen kan have en vis beskyttende effekt, som kan forsinke udviklingen af blærekræft hos kvinder.
Arv
Der findes ikke dokumentation for, at blærekræft er en arvelig sygdom.
Visse risikofaktorer kan mindskes eller undgås helt, fx rygning, men en persons alder eller familiehistorik kan ikke forandres.
Det betyder ikke nødvendigvis, at en udsat person udvikler sygdommen, eftersom risikofaktorerne kun er indikatorer. Det modsatte gør sig også gældende: Fraværet af risikofaktorer er ikke en fuldstændig beskyttelse mod at udvikle sygdommen. For eksempel er det ikke alle rygere, der får blærekræft, og nogle personer får blærekræft uden nogensinde at have røget.
Medicinske faktorer
Tidligere kræft i urinvejene. Kræft kan opstå hvor som helst i urinvejene, fx i nyrerne, urinlederne og urinrøret. Hvis man tidligere har haft kræft i et eller flere af disse områder, har man større risiko for at udvikle blærekræft.
Lynch syndrom er en arvelig tilstand, som primært er forbundet med tyktarmskræft, men den øger også risikoen for kræft i nyrebækkenet og urinlederen.
Visse former for kemoterapi og strålebehandling af andre kræftformer i bækkenet øger risikoen for at udvikle blærekræft.
Patienter, der har haft tumot eller kræft i urinblæren, overvåges nøje efter deres behandling, eftersom det ikke er usædvanligt at udvikle yderligere tumorer i urinvejene.
