Få mere at vide om blærekræft

Blærekræft – en almindelig kræftform

I Danmark bliver der hvert år konstateret cirka 2.000 nye tilfælde af blærekræft. Det gør blærekræft til en af de mest almindelige kræftformer, og den rammer typisk personer over 65 år.

Forskellige former for kræft i blæren

Den mest almindelige form for blærekræft sidder overfladisk i blærens slimhinde. Den kan dog også vokse ned i blærens muskellag og påvirke andre organer omkring blæren.

Symptomer

Et almindeligt symptom i forbindelse med blærekræft er blod i urinen. Det ses ikke nødvendigvis ved hver vandladning, men det kan komme og gå. Det er vigtigt at søge læge, allerede første gang man ser blod i urinen. Andre symptomer, der kan opstå, er smerter eller svie ved vandladning, og at man føler sig trængende, selvom man lige har været på toilettet.

Diagnose 

Undersøgelsen foretages som regel via cystoskopi, hvor et smalt rør med et kamera føres ind via urinrøret, så man kan se ind i blæren. Ved en cystoskopi kan man også foretage en biopsi, hvor man tager en vævsprøve for at se, om der er celleforandringer. Det er også meget almindeligt, at man foretager en CT-scanning for at finde kræft i blæren. 

Behandling

En overfladisk tumor i urinblæren fjernes ved hjælp af et instrument, der føres ind i blæren via urinrøret. Nogle uger efter indgrebet behandles kræften med medicin lokalt i blæren, en såkaldt blæreskylning, som også kaldes en blæreinstillation